|
Tilbage

<Tryk
for stor billede>
Balle vejrmølle nedbrændte d. 14. 3. 1938. 1 1844
havde Rugaards ejer købt vandmøllen i Balle samt en lille parcel på bakken oven
for byen; her lod han samme år opføre en vejrmølle, der i begyndelsen supplerede
vandmøllen, men gradvis overtog mere og mere af kornmalingen.

Balle Møllegård omkr. 1905, set fra Søndervang.
Vandmøllen (nævnt 1573) fandtes ved Søndervang 5
(opført 1845); de tilhørende bygninger, der nedbrændte i 1893, strakte sig hen
mod og lidt ind på parkeringspladsen ved Søndervang 1. Efterhånden som
vejrmøllen overtog kornmalingen, blev det vandmøllens opgave at levere kraft til
æltemaskinerne i bageriet, som fra en beskeden start i 1850'erne udviklede sig
til at være leverandør af brød i hele omegnen. I 1909 nedlagdes vandmøllen,
hvorefter trækkraften i bageriet leveredes af en hestegang og senere af
elektricitet.
Efter branden i 1893 indrettede man butik med
brødsalg i Søndervang 3, men fortsatte med pr. hestevogn - senere "brødbil" - at
bringe varer ud. I 1979 lukkede bageriet, og dermed sattes der punktum for
sagaen om møllerne i Balle.
Mens Rugaards ejer besad vandmøllen, byggedes avlsgården Balle Møllegård,
Søndervang 2 (1850). Beboelsen opførtes i grundmur med gipsloft i stuen og blev
i årene derefter benyttet som forbillede, når egnens gårdfolk skiftede
bindingsværksbeboelsen ud med noget mere moderne. I øvrigt fødtes kunstmaleren
Peter Mønsted her.

Maleri ca. 1900 af møllehuset (Søndervang 5) med
broen over gennemstrømningen foran; i billedets højre side skimtes mølledammen
og Smedegården (Søndervang 6).
<Tryk
for stor billede>
Ca. 150 m nordøst for "Birkehøj", Birkehøjvej 1, lå 1889-ca. 1920
en mindre fællesmølle for de omkringliggende gårde. Og 1896-1911 fandtes godt ½
km sydvest for Attrap en tilsvarende.
|