|
Tilbage
Mennesket har spist brød som en af de basale
spiser i tusindvis af år.
Faktisk er der fundet arkæologiske beviser for, at de gamle ægyptere brugte gær
til deres brød allerede 4000 år før vores tidsregning.
Dengang var brødproduktion tæt forbundet med brygning af øl, da man brugte gær
og korn til begge dele. Nogle historikere mener, at det var menneskets
forkærlighed for øl, der fik dem til at dyrke korn og sætte produktionen af
korn, gær og mel i system.
Omkring 3000 år før år nul, begyndte ægypterne at udvikle stærke hvedesorter og
da man på samme tid opfandt den lukkede bageovn, blev bagerfaget et håndværk,
der var med til at sætte føde på bordet til stort set hele befolkningen.
Et par tusind år senere opfandt romerne stenmøllen og fik man fik
”stordriftfordele” ved at kunne male mel i større mængder. Princippet i
stenmøllen har faktisk holdt helt til den industrielle revolution i slutningen
af det 19. århundrede.
Det var også i Rom, at verdens første bagerlaug så dagens lys. Det var 150 år
før år nul.
De velhavende romere ville have kvalitetsbrød – og man foretrak det lyse
hvedebrød.
I Danmark bruger man på den tid meget rug, der er bedre egnet til klimaet på
disse breddegrader.
Da vikingerne drog ud for at erobre nabolandene tog de rugen med sig og
rugbrødet blev dermed en vigtig fødevare for befolkningen i det nordlige Europa.
Op gennem middelalderen blev bage- og dyrkningsteknikker forfinet, så man også
kunne dyrke hvede i Norden.
Rundt om i landet starter bagerlaugs og brødet er den vigtigste fødekilde for de
fleste danskere.
Brødet er groft og en blanding af rug- og hvedebrød.
I England bekendtgør man i 1826 at fuldkornsbrød – som primært blev spist af
militærfolk og arbejdere – var langt sundere end det hvide brød, som overklassen
foretrak.
Op gennem den industrielle revolution bliver mølleteknikken forbedret og i løbet
af det 20. århundrede fases det grove brød ud til fordel for det lyse hvedebrød.
I dag er 70 procent af det brød, man spiser, på verdensplan, lyst hvedebrød.
|
