|
Tilbage
Bageren
har stadig kringlen uden for sin dør - og der er oven i købet en
krone på den nu. Under Københavns belejring 1658-59 formåede
bagerne trods alt at opretholde byens brødforsyning på en så fortræffelig
måde, at kongen, Frederik den Tredje, som påskønnelse for bagernes
indsats under belejringen gav Københavns Bagerlaug tilladelse til at
sætte en konge krone på dets symbol, kringlen.
Kilde:
Mønsteds Kursus
Hvorfra stammer
egentlig forbindelsen mellem kringle og krone?
Her
er hvad bagerlauget kan fortælle: - kronen over kringle symboliserer
ikke hvedebrødets fortræffelighed frem for andre brødsortere-
heller ikke er den et mærke for hofleverandører, sådan som forskere
har fortolket den. Denne krone symboliserer et virkeligt historisk
faktum.
Det
tyrkiske rytterfolks storhedstid indtraf i årene 1500-1600, da det
beherskede hele Nordafrika og Balkan, helt frem til Ungarn. Deres mål
gik ud på at erobre de fleste europæiske områder og lægge dem ind
under halvmånens og Islams vælde. I året 1529 blev byen Wien
belejret af tyrkerne med en styrke på 20.000 mand. Indbyggernes
lidelser var store og Wien var ved at gå til grunde. En polsk officer
ved navn Kolscnitsky, som kunne tale tyrkisk var sendt til hertugen af
Lothingen for at bede om hjælp. Men hjælpen lod vente på sig og
Wiens stilling var alvorlig. Da forlod bagerne i Wien deres ovne, trug
og stave. De tog deres lærlinge, svende og arbejdere med og gik ud
for at forsvare deres hjemby. Det gjorde de med en sådan tapperhed at
de afværgede mange angreb, i mellemtiden kom Hertugen af Lothringens
tropper til undsætning. Wiener-bagerens tapre indsats blev belønnet
af paven med ret til for evigt at forsyne deres kringle med en krone.
Sådan blev indtrængningen af islams tro i Europa hindret.
De
københavnske bagermestres laugs protokol er skrevet på tysk, den er
påbegyndt 19.11.1655 og indeholder bl.a. de løfter og edsformularer,
som en ny laugsbroder skulle fremsige. Bagernes produkter omtales
ofte, man skelnede skarpt mellem de tre hovedformer for brød, hvede
brød, skonrog og rugbrød; til den førstnævnte kategori hørte
kringler, semler, boller og vegger (strutter), og skonrog var sigtebrød,
af fint sigtet rugmel, oprindelig af form som en trekant med runde
kugler på hjørnerne. Bagernes mesterstykke var ifølge de generelle
lavsartikler for bagerne fra 1683 hvede-simler, smørkringler, rug
rug-simler og skonroggen.
Sådan fik København
sit våbenskjold som belønning:
I
bogen ”Danmarks Kommunevåbner” er der beskrivelser og
farvegengivelser som kendetegner områderne historisk og kulturelt. I
denne udgave står der: ”Københavns byvåben fik i hovedtrækkene
sit udseende i det privilegiebrev, som Frederik den III gav København
i 1661. Dette brev gav staden ret til at føre sit våben med krone,
tre hjelme, hjelmprydelser, skjoldholdere m.m. og dette heraldiske
tilbehør gengives ofte samen med skjoldet.
Københavns byvåben
er en festlig barok udformning, sådan som det er afmalet i Frederik
den III.´s privilegium brev 1661. Det militære udstyr forneden,
tromme, harnisk, trillebør med kanonkugler osv. Skal minde om de københavnske
borgeres kække forsvar af deres by, Da svenskekongen Karl den 10.
Gustav den 11. februar 1659 forsøgte at storme og indtage København
- men altså forgæves.
Kilde: Københavns
bagerlaug.
Tilbage |
