|
Tilbage
Da høsten
slog fejl i 1788 i Frankrig, steg brødpriserne til gastronomiske højder og
befolkningen sultede. Det var på dét tidspunkt, at den franske dronning Marie
Antoinette skal have sagt de berømte ord: "Hvis folket mangler brød kan
de spise kage".
Dronning Marie Antoinette havde ikke forstået, at for almindelige mennesker var
brød det samme som mad - brød betød overlevelse. Under den franske revolution
få år senere blev Marie Antoinette halshugget - dog ikke på grund af hendes
dumme bemærkning om brød og kage - men fordi de franske revolutionære ville
afskaffe kongedømmet! Før i tiden spiste danskerne kun hvedebrød ved særlige
lejligheder. I stedet spiste man rugbrød - fordi det var billigt. I takt med at
vi har fået flere penge mellem hænderne og vi har fået råd til at tage på
ferie rundt om i verden, er det blevet mere populært at spise hvedebrød
ligesom vores sydlandske naboer. Har man været på ferie sydpå har man
oplevet, at brødet er dejligt friskt og velsmagende "ikke ligesom det
kedelig franskbrød derhjemme". Men det er fordi den sydlandske brødkultur
er anderledes end vores. De bager nemlig brød 3 gange om dagen derfor er der
friskt brød til alle måltider. Det gør det selvfølgelig mere fristende at
spise meget brød. Friskt brød til alle måltider er en del af den sydlandske
madkultur som vi ville have glæde af at tage til os.
Nybagt hvedebrød smager
karakteristisk let og luftigt. Det er neutralt i smagen, og dette gør det til
et godt tilbehør til næsten al slags mad. Men for de egentlige hvedebrød,
fremstillet af mel, vand, gær og salt ændres spisekvaliteten hurtigt - det vil
sige smag, duft og konsistens. Der går kun nogle få timer, inden brødet
"smager gammelt". Derfor skal man spise hvedebrødet med det samme for
at få en god spiseoplevelse. Blandingsbrød, f.eks. grovhvedebrød, holder sig
friskt i længere tid, men er ikke så let og luftigt som hvidt hvedebrød. De
italienske brød bagt på durumhvede som ciabatta og filonebrød er blevet populære
fordi de har en særlig sej skorpe og en fast og smagfuld krumme. Den lange hævningstid
og lille mængde gær giver brødet en rundere smag. Desuden er brød bagt på
durumhvede særligt rigt på protein.
Fint hvedebrød er dog ikke
nær så sundt som de grove brød. Melet til det fine hvedebrød fremstilles af
det inderste af kornets kerne og dermed går man glip af en stor del af de
vitaminer, mineraler og kostfibre, der sidder i kornets yderste dele. Så ernæringsmæssigt
er det en god ide at vælge de grovere typer brød. Det sundeste brød er
faktisk rugbrødet, fordi det er rigt på fibre, vitaminer og mineraler.
Er man til økologi, er
udbuddet af økologisk brød stort. Øko-landmanden dyrker korn uden brug af stråforkorter
og pesticider til gengæld kan han have flere problemer med svamp og skadedyr
end den konventionelle landmand, der kan behandle de ubudne "gæster"
med en effektiv omgang gift. Udbyttet ved økologisk dyrkning kan derfor være
mindre og priserne på brødet højere i butikkerne. Meningerne er delte om,
hvorvidt økologisk brød har en bedre spisekvalitet end brød bagt på
konventionelt fremstillet mel, til gengæld kan man glæde sig over, at man støtter
en mere bæredygtig produktion, når man vælger at købe økologisk brød.
Der
har aldrig været mere brød at vælge imellem end i dag, og det gør det
sjovere at købe ind og spiseoplevelserne mere mangfoldige. I vores rige del af
verden er det heldigvis længe siden, at "valget" stod mellem brød og
kage som på den franske revolutions tid!
Tilbage |
