|
Tilbage
 Hveden er den mest dyrkede kornsort på jorden, og i Danmark er vinterhvede og
vårbyg de to absolut dominerende kornafgrøder.
Hvede dyrkes i dag i alle verdensdele med Nordamerika, Australien og Europa som
de største producenter.
På sin vandring mod vest kom hveden også til Middelhavslandene, hvor en ny fase
med hensyn til tilberedninger begyndte.
Ægypterne opdagede gæringsprocessen og forstod at bruge den i praksis. Det
ændrede de gamle spisevaner fra fladbrødet, som var bagt på plade eller sten i
det fri, til det porøse hvedebrød, som blev bagt i en lukket ovn.
Hveden regnes for en af de ældste kornarter, som mennesker har dyrket.
Hveden er en afgrøde, der stiller store krav til jord, gødskning og klima for at
kunne udvikle sig og give et rimeligt udbytte. Her i landet dyrkes overvejende
vinterhvede på grund af det større udbytte og med de forædlede sorter, som man
har i dag med rimelige bageegenskaber.
Vårhvede dyrket under optimale forhold giver ekstra kraftig mel med et indhold
af protein af særlig høj kvalitet og kvantitet. Det betyder en stor
glutendannelse og dermed en stor opbagningsevne. Det var først langt senere ved
Kristendommens indførelse, at det „hvide" brød kom til Skandinavien.
Det siges, at hvede har fået sit navn efter melets farve. På tysk „weise" - på
engelsk „wheat" og på dansk blev det til „hvede".
Hvede er meget anvendelig i husholdningen og bagerierne og er derfor den alt
dominerende kornsort.
Hvede er basisråvaren i såvel morgenbrødet som nudler, spaghetti, pizza, boller
i suppen, bagværk, ja næsten i ethvert måltid indgår der hvede.
Sortimentet omfatter skårne, knækkede kerner, varmebehandlede og valsede flager,
kim, klid, grahamsmel samt andre formalede hvedemels-produkter af varierende
kvalitet.
Tilbage
|
